Jeg trådte vande og bevægede mig sjovt nok ikke en meter, på trods af at jeg prøvede så hård på at blive det jeg troede ”Man skulle være”.

Men jeg løsrev mig omsider fra mange af mine urealistiske forventninger, og gav mig tid, plads og rum til at mærke efter inden i, og fandt ud af at det var det rene spild af tid at være bange for hvad andre tænkte om mig og hvad fremtiden mon kunne bringe, og hvad jeg dog ville blive til, når det, ikke at bevæge sig nogle vegne, faktisk var et langt mere skræmmende scenarie.

For omkring 4 en halv måned siden, begyndte jeg i et Team der heder ”Team Body Of Change” hvor jeg har fået en skøn personlig træner, som har lagt kost og trænings plan for mig, som selvfølgelig er rette i mod mit mål, som er at stå på scenen i super form til september 2014. 
 

Det er mere eller mindre en fuldtidsbeskæftigelse, ikke mindst på grund af træningen, men hårdest af alt er den diæt man køre, som er planlagt og afmålt helt præcis, hver dag, hver uge, hver måned lige frem til konkurrencen. Det kræver metervis at planlægning og dedikation, da man skal have det til at hænge sammen med en helt almindelig hverdag, med et helt almindeligt job, med helt almindelige møde tider. 
 

Så det at have en dårlig dag, kan hurtig blive en smule krævende, da der som regel dagligt enten skal laves en masse mad, trænes en del, eller holde de lækkersultne tanker i skak, så man ikke falder i. 

Men på trods af den hårde og meget struktureret livsstil jeg føre fortiden og vil fremadrettet, så har jeg aldrig haft så meget positiv energi i mine tankestrømme som jeg har nu. Det er en helt fantastisk følelse af overskud der for det meste fylder min krop, selvom jeg dagligt fantaserer om diverse kulhydrat fyldte lækkerier der frister alle vegne :D!

Men en rigtig vigtig ting jeg allerede har lært er, at det er helt i orden i perioder at give sig selv rum og plads til at have det skidt og ikke tro på sig selv, det er nogle ture vi alle sammen skal igennem som mennesker, men vi skal fortsætte og ikke stoppe vores kamp, fordi når vi så finder ud af, at det rent faktisk kan lykkes, så bliver den manglende tro på os selv gjort til skamme, og vi er ikke til at skyde igennem. 
 

Det tager tid at give sig selv lov til at tro på sig selv, og man skal ikke forvente at andre gør det, da det ikke altid er tilfældet. Vi behøver ikke være top seje og prop fyldte med selvtillid hele tiden. Det at tvivle på sig selv til tider, og anerkende det, er ligeså meget en styrke, og en del af processen i at blive et stærkere menneske, så længe vi bare ikke giver op! Så er der altid en vej op.   

 Og en anden ting jeg har fundet ud af igennem mit forløb mod målet er, at dårlige undskyldninger, det er ikke kun noget man giver til en ven eller et familie medlem hvis der er en aftale man gerne vil slippe udenom.. nej vi er selv prop fyldt med dårlige undskylder over for os selv, og vores aftaler med os selv. De er blot kamufleret og integreret så meget i os selv, at vi efterhånden acceptere de dårlige undskyldninger når de kommer fra os selv, til os selv, selvom de kun gør en ting, og det er at fraholde os fra at rykke os som mennesker, om det så drejer sig om at opnå et mål, eller måske rykke os tættere i mod en løsning af en konflikt.
 

 Det er en af de hårdeste sandheder, jeg har haft måtte erkende.. fordi så er der kun en ting tilbage at gøre, og det er at gøre det!