Et liv med sukkersyge..

Af Mette Hilda Johansen.

Jeg husker tydeligt den 23 November 1998, dagen hvor jeg fik stillet diagnosen Diabetes, også kaldet sukkersyge. Måneder for inden havde jeg tabt mig 6 kilo, og nåede en vægt på 46 kilo, på dette tidspunkt var jeg 14 år gammel. Jeg spiste alt hvad jeg kunne, mens jeg samtidig drak masser af vand og sodavand. Min sult og tørst ville ingen ende tage. Jeg kunne vågne om natten, gå ud i køkkenet og tømme alt hvad der var lige til at spise, derefter fyldte jeg den ene sodavandsflaske efter den anden med vand, for tørsten var stor - og ja, alting løb igennem mig, så jeg besøgte mere og mere toilettet. Jeg kan huske at der gik sport i den, i min klasse med at drikke vand, for jeg kunne drikke så meget, og det ville de andre også kunne. En dag blev jeg simpelthen forbudt at gå efter vand i en time vi havde, og det var noget min krop kunne mærke, men dette satte jeg ikke spørgsmålstegn ved.

 Mange i min omgangskreds begyndte så småt at undre sig. Hvorfor spiste og drak jeg pludselig så meget, og hvordan hang det sammen med at jeg tabte mig. Jeg havde det på dette tidspunkt fint. Jeg kan huske, jeg synes det var dejligt jeg kunne spise lige hvad jeg ville og ikke tage på, hvor mange mennesker ville ikke være glade for dette?

 Søndag den 22 november fik jeg nogle smerter i min mave, specielt den ene side. Jeg fortalte det til min mor, som sagde at nu gik det ikke længere, jeg måtte til læge den følgende dag.

 Jeg tog i skole om mandagen, for jeg var ikke dårlig på den måde, men smerterne var der stadigvæk i min mave. Sjovt nok skulle vi denne dag besøge sukkerfabrikken. Jeg spiste selvfølgelig en masse sukkerknalder, som alle de andre i min klasse, mens vi besøgte fabrikken. Samme eftermiddag havde min mor bestilt tid hos vores læge.

Jeg fortalte hvordan jeg havde det, og min mor beskrev hvordan hun oplevede de forskellige ting. Min læge begyndte at spørger mig om jeg kastede min mad op, siden jeg spiste så meget og havde så mange toiletbesøg, efterfølende ville han også se min tænder - da de kan vise tegn på om man kaster op pga. mavesyren skader ens tænder. Det nægtede jeg simpelthen, for var der noget jeg ikke gjorde, så var det at kaste min mad op. Jeg blev vred, for jeg vidste med mig selv jeg ikke led at spiseforstyrrelser som bulimi eller anoreksi. Han besluttede sig for at måle mit blodsukker, for at se hvor meget sukker der var i blodet. Det var her mit liv blev ændret på meget få sekunder. Det viste sig at blodsukkeret lå så højt, at han ikke kunne måle det! Det højeste han kunne måle til var 30! - et “normalt” menneske vil have et på mellem 5-8. “I har en time til at pakke en taske, for Mette skal indlægges med det samme“, sagde han, uden et sekunds tvivl!

2 timer efter mødte jeg op på børneafdelingen på Nykøbing sygehus sammen med min mor, som selvfølgelig var nervøs og bange for hvad der skulle ske, kan ikke huske hvordan jeg egentlig selv havde det. Jeg fik taget en masse blodprøver og en tisseprøve. Timerne derhenne, inden vi fik svaret, var lange. Vi sidder inde på det værelse vi har fået tildelt, da der kommer en læge ind. De har fundet ud af hvad jeg fejler, og jeg husker tydelig læges ord: “Ja Mette, du har sygdommen Diabetes, også kaldet sukkersyge”!

Sukkersyge hvad er det? Jeg anede ikke en disse om det og hvad det ville sige, men det skulle jeg snart få lært. Jeg skulle pludselig ændre min livsstil, og hvor svært er dette ikke for en pige på 14 år! Jeg kunne ikke længere spise eller drikke alt hvad jeg ville. Jeg skulle der udover dagligt tage insulin, som skal sprøjtes ind med nål. Mig som gik omkuld når nogen nærmede sig med en nål. 

 Grunden til sukkersyge er, at ens bugspytkirtlen ikke længere producere insulin, som er nødvendigt for at optage de kulhydrater vi får gennem mad og drikke. Min krop producerede altså ikke længere insulin, så alt hvad jeg indtog af kulhydrater gik i blodet ( derfor det høje blodsukker ).

Beskeden til mig på sygehuset var følgende: ”Du kommer ikke hjem, før du kan give dig selv medicin med sprøjten.” Det var noget der gav genlyd i hovedet, og jeg ved ikke hvordan det kunne lade sig gøre, men der gik ikke mange dage før jeg havde lært at stikke mig selv. Jeg havde øvet mig en masse gange på en stor vatklump, selvom der er en væsentlig forskel på den og ens krop. 

Jeg lærte en masse om mad, og hvordan jeg skulle til at takle hverdagen, for det er ikke kun mad der påvirker sukkersyge, men også hvad jeg laver, mit humør osv. Det var en svær tid, specielt fordi jeg var så ung. Der var så mange andre ting at tænke på og nu skulle jeg pludselig til at tænke på denne mærkelige sygdom. 

SUKKERSYGE - MÅ DU SÅ IKKE FÅ SUKKER?

Et spørgsmål jeg har fået mange gange. Det er rigtig svært at forklare folk hvordan det hænger sammen. Jeg tager insulin hverdag for at det skal optage de kulhydrater jeg indtager. Jeg må ikke få for mange, for det vil udspille sig i for højt blodsukker, og hvis jeg får for lidt, vil mit blodsukker blive for lavt, og det må det heller ikke. Det vil sige jeg skal have kulhydrater, men ikke for mange og ikke for lidt. Man finder med tiden ud af hvad man kan tåle og ikke tåle. Mange vil nok tænke: Kan du ikke bare tage ekstra insulin, og så spise lige hvad du har lyst til:? Jo det kan jeg sagtens, men folk med sukkersyge må heller ikke få for meget fedt, for man tager hurtigere på. Hvis jeg af en eller anden grund har for højt blodsukker kan jeg tage noget hurtigt virkende- insulin.

Nogle folk med sukkersyge tager insulin hver gang de skal spise, jeg har valgt at tage én gang om dagen, hver morgen. Det kræver mere af mig, på den måde jeg tager det på, for når jeg tager en dosis til hele dagen, vil kroppen give mig insulin med få timers mellemrum, og derfor kræver det, at jeg spiser mange og små måltider om dagen. Det kan til tider være hårdt og jeg har meget kontrol over det, for den dag i dag er jeg blevet meget bevidst omkring sygdommen. Mine erfaringer har lært mig at passe sygdommen, for ellers går det galt, og det er ikke kun i nutiden det kan gå galt, men også i fremtiden, da sukkesyge har mange følge sygdomme, hvis man ikke passer den. 

 Der er perioder hvor min sukkersyge ikke retter sig efter mine ønsker, og disse tider kan være hårde. For eksempel når jeg er syg, lægger mit blodsukker højere, det kræver mere insulin. Sukkersygen kan hurtigt ændre mit humør, og det blev også gjord klart for mig da jeg fik det konstateret: “Du bliver en pige med mange humørsvingninger.” Ligger mit blodsukker alt for højt, kan jeg på ingen tid skifte fra glad til meget sur og træt. Når mit boldsukker ligger for højt for jeg meget hovedpine, og kan ingen ting lave, det resulterer i bitterhed. På dage med for høj blodsukker kan være et mareridt men ikke kun for mig selv, også for dem jeg omgås med. Det går selvfølgelig altid ud over dem man har nærmest, så de ved hvordan de skal takle mig. Hvis jeg for eksempel vågner med for højt blodsukker en morgen er min energi lige med nul, og humøret helt i bund, disse dage kan være ekstra strenge. Jeg kan ikke trække mig ud af sengen, for jeg ved hvordan dagen kommer til at forløbe. Jeg vil have en masse hovedpine og være meget træt.

 Når mit blodsukker bliver for lavt får jeg det også skidt. Folk med sukkersyge har forskellige symptomer på det. Jeg får indre uro i kroppen og kan blive rigtig utilpas. For at forhindre et insulinchok, som det hedder, hvis dit blodsukker bliver alt for lavt, er det nødvendigt at jeg indtager nogle hurtige kulhydrater, som der er i for eksempel juice. Derfor har jeg altid en juice i nærheden af mig, så hvis nogen undre sig over hvorfor jeg altid har sådan en med til spinning, er der simpelthen for hurtigt at kunne få kulhydrater, hvis jeg får det skidt. Ved et insulinchok går kroppen i kramper, og man kan kun vente på at folk med det vågner igen, mens man samtidig passer på de ikke kan skade sig selv ved kramperne. Der udover skal man ringe 112. En gang har jeg været udsat for et insulinchok. Nogle oplever det flere gange, andre en enkelt og nogen kommer heldigvis aldrig til at opleve det. 

 For at kunne styre mit blodsukker, har jeg et boldsukkerapparat, som efter 5 sek. kan fortælle mig om det er får højt eller lavt. Jeg måler det mange gange på en dag, for at kunne styre det bedre. Efter 9 år med det, kender jeg selvfølgelig mere til symptomerne. Et godt boldsukker ligger for mig på mellem 6-9. Under 6 skal jeg have noget mad for at undgå for lavt blodsukker og hvis det for eksempel ligger på 10, når jeg skal spise aftensmad, tager jeg lidt ekstra insulin for at undgå det høje blodsukker.

STYRKETRÆNING, SPINNING OG SUKKERSYGE:

Jeg har gennem årene fundet ud af, at jeg ved sport kan styre min sukkersyge meget bedre. Det er ikke kun styrketræning og spinning, som kan hjælpe en, men alt slags sport. Jeg har valgt disse sportsgrene, fordi det interesser mig rigtig meget. Jeg råder i dag alle til at dyrke sport, fordi jeg ved hvor meget kroppen har brug for det. Hvis jeg har ikke har dyrket min sport i for eksempel 3 dage, vil det resultere i at mit boldsukker begynder at stige, og jeg vil derfor skulle tage mere insulin. 

 Gennem styrketræning og spinning får jeg mere energi og mit blodsukker ligger mere stabilt, hvilke resulter i at jeg både psykisk og fysisk har det bedre. 

Efter nogle år som deltager på spindingsholdene i Fitness House, valgte jeg at tage udforingen op og blive spindingsinstruktør. Der gik mange tanker igennem mit hoved, for ville sukkersygen kunne klare det? Til sidst kom jeg frem til konklusionen at: Min sukkersyge ikke skulle styre det valg, så jeg blev enig med mig selv om at springe ud i det. 

Jeg kan sige på den måde at motion i dag er blevet min anden medicin mod sukkersygen. Det er en medicin, som ikke kun er vigtig for diabetikere, men for alle mennesker. 

KOST:

Kosten er også en vigtig faktor i forbindelse med min sygdom. Jeg lever ikke efter en stram kost plan, men spiser selvfølgelig meget sundt. Jeg får dagligt mange grønsager og frugt i mindre portioner, da frugt jo indeholder frugtsukker, så jeg må heller ikke få alt for meget, da det også påvirker blodsukkeret. Jeg holder mig for så vidt muligt fra alt slik og chips. Jeg har vænnet min krop helt af med den søde trang, som alle næsten har i sig. Hvis jeg får en trang til at stykke chokolade eller et lille stykke kage, så sørger jeg får at gøre “plads” til det. Er jeg til fødselsdag eller er det for eksempel juleaften, tager jeg ekstra insulin for at få lov til at spise det, som andre gør. Det skal der også være plads til, det har mine egne læger sagt. Det skal ikke hele tiden være for stramt, for så køre man surt i det. Hver 3 måned går jeg til kontrol på Nakskov sygehus, hvor jeg får taget en “sladderprøve”, som man kalder det. En blodprøve som fortæller ens gennemsnit på blodsukkeret det sidste stykke tid. De gør det for at holde øje med at man passer sin sygdom. Det er i sidste ende for at hjælp en selv, og jeg har det fint med kontrollerne, da de også kan give én hjælp, hvis der opstår nogle problemer.  

RESTEN AF LIVET:

Det tog mig nogle år at lære og leve med sukkersygen, men da den vil følge mig resten af livet kunne jeg lige så godt acceptere den. Nogle gange tænker jeg også på hvorfor det er en sygdom, for jeg går jo ikke rundt og føler mig syg?

 Jeg håber min historie har givet et indblik i, hvad det vil sige at leve med sukkersyge. Hvis der er nogen som har spørgsmål til sygdommen, må i meget gerne henvende jer til mig. Jeg er ikke læge inden for området, men jeg har levet med det i mange år, og kender følelsesmæssigt mere til det end en læge, så jeg vil prøve at svare på spørgsmål efter mine egne erfaringer. 

- Jeg vil lige tilføje at sukkersyge i den fleste tilfælde er arveligt, men ingen i min familie lider af sygdomme. Det kan også komme af overvægtighed. Lægerne har aldrig kunne give mig en forklaring på hvorfor jeg har fået det - og det kommer heller ikke af, at spise for meget sukker.. Så min dag på sukkerfabrikken har ikke noget med det at gøre. : )